Hvordan gør vi det

MADSEN VINDUER & DØRE har specialiseret sig i en omfattende produktion af vinduer & døre, formspænding af træbuer og specielle snedkeriopgaver.
En fast stab af dygtige medarbejdere og moderne produktionsudstyr kombineret med gammelt håndværk gør det muligt at producere vinduer og døre med nye spændende detaljer samt bevare de gamle traditioner i den danske kulturarv. Vi er derfor leverandør til både moderne dansk byggeri og til renoveringsopgaver af gamle bevaringsværdige bygninger.


Vinduer og døre i alle træsorter.

Råmaterialer og behandling
Alle vinduer og døre kan leveres i fyrretræ, lærk, mahogni, teaktræ og egetræ. Der anvendes kun førsteklasses kernetræ fra nordskandinaviske fyrreskove. Elementer i fyrretræ udføres i fingerskarret limtræ, som er meget stærkt og modstandsdygtigt samt uden knaster.
Anvendelse af kernetræ overflødiggør den miljøskadelige imprægnering inden overfladebehandling.
 
Kvalitetstestede vinduer, døre og laminerede buer
Hos MADSEN VINDUER & DØRE er produktionen planlagt så medarbejderne foretager systematiske kvalitetstjek af elementerne undervejs i produktionen, dette giver god garanti for høj kvalitet og fejlfri produkter. 
 
 


Dokumenteret kvalitetsstyring
Virksomhedens produktion er omfattet af ekstern kontrol fra Dancert ift. VinduesIndustriens Tekniske bestemmelser for DVV, kap. 5.3.6. 

Samtidigt CE-mærker vi alle elementerne, således at vores kunder kan være sikre på at gældende lovgivning (produkstandarden EN 14351-1) overholdes ift. isoleringsevne, kvalitetsstyring og arbejdsmiljø- og miljømæssigt forsvarligt.